Skip to content

ÅBNER i Køge

BOOK NU

Kurv

Din kurv er tom

Artikel: Visionen bag Maison Lou

Visionen bag Maison Lou
bedste brudebutik

Visionen bag Maison Lou

Maison Lou er skabt ud fra en stor kærlighed til brudekjoler. Ikke kun til de smukke kjoler i sig selv, men til hele universet omkring dem. Til håndværket, materialerne, designprocessen og ikke mindst magien, der opstår, når en brud finder den brudekjole, der føles helt rigtig.

Vores vision er at skabe et univers af eksklusive brudekjoler, hvor kvalitet, håndværk og æstetik går op i en højere enhed. Et sted, hvor smukke omgivelser, nøje udvalgte designere og en personlig oplevelse danner rammen om en af de største beslutninger i bryllupsplanlægningen.

Bag Maison Lou står vi – to søstre med en fælles passion for brudekjoler. 

Til vores udvalg af designere og brudekjoler, har vi ikke blot valgt de brudekjoler, vi synes er smukke. Vi har nørdet markedet, undersøgt internationale designere og håndplukket de brudekjoler, som vi mener repræsenterer det allerbedste inden for moderne bridal design.

Når vi udvælger designere til Maison Lou, er det dog ikke kun kjolerne, vi forelsker os i. For os er det mindst lige så vigtigt, at vi mærker den samme passion, kærlighed til håndværket og respekt for faget hos de mennesker, der står bag kollektionerne. Vi ønsker at samarbejde med designere, der brænder for det, de laver, og som lægger den samme omtanke i deres arbejde, som vi selv gør.

For os handler en brudekjole om mere end udseende alene. Pasform, konstruktion, materialer og detaljerne bag designet er mindst lige så vigtige. Det er summen af alle disse elementer, der skaber en kjole, som ikke blot er smuk, men som også føles fantastisk at have på.

Samtidig ønsker vi, at Maison Lou skal være en brudekjolebutik, hvor man som brud føler sig mødt med varme, nærvær og oprigtig interesse. Vi ved, at alle brude kommer med forskellige ønsker, drømme og forudsætninger, og derfor er det vigtigt for os at skabe en oplevelse, hvor der er plads til at være præcis den, man er.

For Maison Lou er ikke blot en butik eller en virksomhed. Maison Lou er skabt i stor kærlighed til faget. Kærlighed til brudekjoler, til håndværket, til de små detaljer og til den helt særlige magiske øjeblik, der opstår, når en brud finder sin kjole. Det er et projekt, der er bygget på passion, entusiasme og en oprigtig glæde ved det, vi laver hver eneste dag.

Når du træder ind ad døren hos Maison Lou, er vores håb, at du mærker den energi. At du mærker vores begejstring for kjolerne, vores fascination af håndværket og vores glæde ved at hjælpe brude med at finde deres kjole.

For os er målet ikke kun, at du finder en smuk brudekjole. Vi ønsker, at din brudekjoleprøvning bliver et af de lyspunkter, du ser tilbage på med glæde, når du tænker tilbage på tiden op til dit bryllup. En oplevelse præget af tryghed, nærvær og fantastiske minder med dine nærmeste.

Vores ambition er enkel; Vii ønsker at skabe Danmarks bedste brudekjolebutik – både når det kommer til eksklusive brudekjoler, nøje udvalgte internationale designere og til oplevelsen ved at sige JA til den helt rigtige kjole. Et  sted, hvor brude fra hele Danmark kan finde moderne brudekjoler, unikke silhuetter og en oplevelse, der er lige så mindeværdig som kjolen selv.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde din livs kjole.

Read more

Hvad sker der egentlig, når du booker en prøvning hos Maison Lou?
bedste brudebutik

Hvad sker der egentlig, når du booker en prøvning hos Maison Lou?

Først og fremmest vil vi gerne sige tak. Vi er enormt taknemmelige for den tillid, du viser os, når du vælger Maison Lou til at hjælpe dig med at finde din livs vigtigste kjole. Det betyder meget f...

Læs mere