Artikel: Curvy brud hos Maison Lou

Curvy brud hos Maison Lou
Vores vision omkring smukke brudekjoler til piger med former, har været klar fra starten. Vi ønsker ikke, at en brud med kurver skal træde ind i butikken og blive vist hen til et lille hjørne med et begrænset udvalg af "curvy-kjoler". Vi ønsker heller ikke, at man skal føle, at man bliver tilbudt noget andet end resten af butikkens æstetik.
For os skal oplevelsen være den samme for alle. Hvis du forelsker dig i den stil, de designere og den æstetik, du finder hos Maison Lou, så skal du også kunne finde kjoler i den stil – uanset hvilken størrelse du bruger.
Derfor finder du heller ikke en kategori på vores hjemmeside, der hedder "curvy". Ikke fordi vi ikke har fokus på kurvede brude. Tværtimod - vi ser ikke kvinder med smukke former som en særskilt kategori. Kvinder er kvinder og brude er brude!
Vi ved godt, at pasform, struktur og kjolens konstruktion bliver endnu vigtigere, når den skal omfavne og støtte en kvindekrop med former. En smuk brudekjole handler nemlig ikke kun om designet. Den handler også om, hvordan den er bygget - hvordan corsagen støtter, hvordan materialerne arbejder, og hvordan kjolen former sig omkring kroppen og fremhæver de naturlige former. Netop derfor har vi været meget bevidste om at vælge designere, som mestrer dette håndværk.
Vores erfaring er, at mange designere primært viser deres kollektioner på meget slanke modeller. Det kan gøre det svært som brud at forestille sig, hvordan kjolen vil se ud på en anden kropstype. Heldigvis oplever vi, at branchen langsomt bevæger sig i en mere inkluderende retning. Flere designere er begyndt at vise deres kjoler på kvinder med forskellige kropstyper og størrelser, og det er en udvikling, vi er enormt glade for.
Samtidig ser vi ofte, at netop de designere, som prioriterer dette, også er blandt dem, der arbejder mest gennemført med konstruktion, støtte og pasform i deres kjoler. Resultatet er brudekjoler, der ikke forsøger at skjule former, men som fremhæver dem på smukkeste vis.
Hos Maison Lou tror vi på, at enhver brud fortjener den samme oplevelse, den samme kvalitet og den samme mulighed for at forelske sig i en kjole - uanset kropstype. Vores mål er, at alle kvinder, der besøger os, skal kunne spejle sig i vores univers og føle sig velkomne fra det øjeblik, de træder ind ad døren.
Hvis du forelsker dig i Maison Lous æstetik, vores designere og vores univers af eksklusive brudekjoler, så er vores ambition, at du skal kunne finde din kjole hos os – uanset hvilken størrelse du bruger.
For den rigtige brudekjole handler ikke om en størrelse. Den handler om at finde en kjole, hvor du føler dig som den absolut smukkeste version af dig selv
Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde din livs kjole - uanset kropstype eller størrelse
